Mere og mere undervisning og uddannelse foregår online – bl.a. på grund af COVID-19 pandemien

0
876
Online uddannelse

Efter corona-pandemien brød løs er antallet af elever, der hver dag sidder klistret til skærmen, kun vokset. Meget undervisning foregår i dag online, og tendens kommer formentlig til at fortsætte.

Det er de færreste, der i disse dage bevæger sig ud i trafikken, når de skal have undervisning. For tiden foregår det meste undervisning online, og det stiller krav til undervisningsformen, hvis elevernes koncentration skal fastholdes.

Meget undervisning på de danske uddannelsessteder foregår nøjagtigt på samme måde, som det var tilfældet før i tiden. Forskellen er blot, at der ikke er noget fysisk fremmøde. I stedet sidder eleverne derhjemme foran skærmen, hvorfra der har mulighed for at deltage i undervisningen.

Undervisningen har endnu ikke fundet sin form

Selvom corona-pandemien efterhånden har stået på i lang tid, har langt de fleste uddannelsessteder endnu ikke fundet en fast form. Det kunne eksempelvis være interessant at begynde at strukturere undervisningen med et såkaldt LMS.

LMS står for Learning Management System, og det er, som navnet antyder, et system, der gør det muligt at oprette, administrere og vedligeholde et kursus eller uddannelsesforløb. Dette vil formentlig være med til at gøre undervisningen mere interessant for nogle elever, da det ikke er alle, der har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen, når den foregår hjemme.

Flere kurser foregår dog i dag online, hvor eleverne blot skal deltage over nettet. Det giver underviseren mulighed for at generere en større indtægt, da kurset ikke kræver fysisk fremmøde. Samtidig har det en fordel for kursisterne, der kan deltage, når de har lyst og derfor tage det i deres eget tempo.

Bliver online undervisning fremtiden?

Online undervisning er ikke bare noget, der er midlertidigt. Det er kommet for at blive i et vist omfang, og i fremtiden vil der formentlig være langt mere undervisning, der foregår digitalt over nettet, end det har været tilfældet tidligere.

Det betyder imidlertid ikke, at alt undervisning kommer til at foregå online. De fleste uddannelsessteder vil stadig kræve, at eleverne møder op fysisk, da det er med til at øge det sociale fællesskab, der er med til at gøre uddannelsen attraktiv. Dog vil det formentlig få den konsekvens, at der er mulighed for at deltage i undervisningen online, hvis man er forhindret i at møde op, eller hvis et modul er sammensat på en måde, der gør, at det lige så vel kan tages online.