Lejligheder 2021: Bør du leje eller eje?

0
587
Advokat på arbejde

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af boligmarkedet. Hvornår er det godt at købe, og hvornår bør man sælge? Ligeledes så stikker lejepriserne i de større byer af, og det kan sætte nogle tanker i gang omkring, hvad den bedste løsning i virkelighed er.
Der er fordele og ulemper ved begge muligheder, og disse kan du blive lidt klogere på i denne artikel.

Hvad er fordelene og ulemperne ved at bo til leje?

Når du bor til leje, betaler du husleje til en udlejer, og får altså ingen reel værdi i form af mursten ud af disse penge. Det betyder at dine indbetalinger går til ”ingenting”, og kan ikke ses som en investering. På den måde kan det være meget dyrt at bo til leje, men der man får også en anden frihed, som man ikke får hvis man selv ejer lejligheden. Går noget i stykker er der som regel udlejer der skal fikse det, og man kan også opsige lejemålet med 3 måneders opsigelses, hvilket er meget hurtigt sammenlignet med et eventuelt salg.

Til gengæld så kan det være surt at bo til leje, hvis udlejeren er træls. Der findes desværre udlejere der ikke er fantastiske i at overholde reglerne, og det kan være træls både økonomisk, men også rent praktisk når tingene går i stykker og de ikke bliver udbedret. I samme forbindelse kan der opstå knas mellem dig og udlejer i forbindelse med fraflytningen, hvis I er uenige om lejlighedens stand og din forpligtelse til at forbedre den ved fraflytningen.

Her kan det være en ide at få lidt professionel hjælp i form af f.eks. Digura, eller LLO som kan hjælpe med dine rettigheder. Man kan selvfølgelig også tage fat i en almindelige boligadvokat, men en boligadvokat pris kan typisk være høj.

Hvad er fordelene og ulemperne ved at eje?

Når du ejer din egen lejlighed, afbetaler du typisk på et lån, og dermed går pengene ikke ”spildt”. Når du er færdig med at afbetale, har du en lejlighed som er udbetalt, og det er her den store forskel på at leje og eje er. Økonomisk giver det meget mere mening at eje end at leje, men det kommer også med mere ansvar, og uforudsete omkostninger der kræver at man fastsætter et budget hvor disse har plads til at opstå.

Der er ingen til at fikse skraldespandslågen når den går i stykker, eller til at betale for nye hvidevarer når de står af, og dette er selvfølgelig også noget man skal have i mente.
Det er dog ikke lige så nemt at rykke rundt, hvis ens situation ændrer sig. Det kan tage lang tid at sælge en lejlighed, og så er det ikke nemt at flytte, hvis ikke man kan komme af med sin lejlighed.