7 effektive måder til at vedligeholde dit tag på

0
454
Algebehandling af tag

Som husejer er der mange ting, man skal tage sig af. Det gælder især, når det kommer til vedligehold, for vedligeholde man ikke sit hus ordentligt og i god tid, så kan det blive meget dyrt i længden. Der skal nemlig ikke mere end en lille revne i tagpladen til at skabe problemer med fugt, og derfor er det vigtigt, at man tager vedligeholdelse seriøst.

Det gælder især, når det kommer til taget, for der kan opstå mange problemer, hvis taget fx er utæt. Det er heldigvis ikke særligt krævende at vedligeholde sit tag, hvis man sørger for at gøre det jævnligt. Her er der 7 måder, hvorpå man nemt kan sørge for sit tags vedligeholdelse.

Tjek jævnligt taget for problemer

Det er en god ide, at man tager et godt kig på sit tag et par gange om året, så man hurtigt kan opdage eventuelle problemer i tide. Dette kan man selvfølgelig sagtens klare selv, for det kræver bare, at man kigger efter fx knækkede tagsten eller huller i tagrenden. Opdager man et problem, så gælder det om at få problemet løst så hurtigt som muligt.

Vælg en anden løsning end højtryksspuleren

Hvis man ønsker at rengøre sit tag, så er det vigtigt, at man ikke vælger højtryksspuleren. Det gælder også, hvis ens tag er lavet af tunge og slidstærke materialer som beton eller lignende. En højtryksrenser kan nemlig være med til at nedbryde overfladen, og det giver en meget forhøjet risiko for, at ødelæggende planter eller fugt kan samle sig på taget.

Rens taget for alger og mos

Hvis man opdager, at der har sat sig alger og mos på ens tag, så er det en god ide at få dette fjernet. For de fleste er alger ikke et stort problem, men det danske klima er det oplagte miljø for alger og mos at gro i, og problemet kommer, når mos begynder at sætte rødder. Med rødderne følger der nemlig fugt, og det kan føre til store problemer på et tag, når vinteren banker på.

Man fjerner nemmest mos, når taget er tørt, og det kan man gøre med vand og kost, hvis man tør at kravle op på taget selv. Det kræver dog visse sikkerhedsforanstaltninger, hvis man selv skal op på taget. Der er nemlig langt ned.

Når man ønsker at fjerne alger, kan man gøre brug af forskellige algebehandlinger, som hurtigt og effektivt får bugt med algerne. Det kræver dog igen, at man bevæger sig rundt på taget.

Husk tagrender og nedløbsrør

Det er ikke kun taget, der skal tjekkes efter og vedligeholdes. Det samme skal tagrender og nedløbsrør. Her kan blade og andet skidt nemlig ophobe sig, og det betyder, at vand og fugt ikke længere kan blive ledt væk fra taget. Det er derfor en god ide lige at rense tagrender og nedløbsrør et par gange om året.

Overvej træers placering i forhold til taget 

En af grundene til, at der kan ende uanede mængder af blade og andet skidt i ens tagrender, er placeringen af ens træer. Derfor er det en god ide at overveje, om det er en god ide, at ens træer står der, hvor de står. Det kan være en hård beslutning at fjerne et træ, men ønsker man ikke konstant at fjerne blade og grene, så kan det være nødvendigt.

Tjek efter huller og utætheder indefra 

Når ens tag skal vedligeholdes, så er en af de bedste måder at opdage utætheder og lignende på, ved at tage en tur ind under taget. Her bliver revner og andre utætheder nemlig hurtigt synlige, så man hurtigt kan få udbedret problemerne. 

Udbedr problemerne så hurtigt som muligt

Det er vigtigt, at man får udbedret problemerne på ens tag så hurtigt som muligt. En lille revne i taget kan hurtigt blive til et større problem med fugt og vandskader, så derfor er det vigtigt, at man ikke venter, til problemet er vokset en over hovedet.