Gode råd: Pas godt på dig selv i arbejdslivet

0
1210
Stresset kvinde

Det er vigtigt, at du tager dig af dig selv og dit helbred, når du er på arbejde. Der kan hurtigt opstå nogle situationer, som udfordrer dig, alt efter hvilket arbejde du har. I denne artikel kan du læse om nogle gode råd til dette.

Opdeling af arbejde og fritid

Har du en tendens til at tage arbejdet med hjem enten fysisk eller psykisk, kan det være svært at skelne mellem, hvornår du holder fri, og hvornår arbejdet fylder. Med hjemmearbejdsdage kan timerne måske endda også forsvinde ind i hinanden. Derfor er det et godt råd at søge efter en balance mellem dit arbejdsliv og din fritid, hvor du kobler af.

Helt konkret: Luk arbejdscomputeren, og læg din arbejdstelefon væk, til du igen skal møde ind på dit arbejde. Kører tankerne stadig på arbejde derefter, kan du skrive noter ned på post-its i løbet af dagen – så kan du måske bedre begynde at tænke på andre ting.

Mærk efter, hvornår arbejdet fylder for meget – og få hjælp, hvis du har brug for det

Hvis du begynder at mærke stresssymptomer på grund af dit arbejde, har du måske for mange eller for krævende arbejdsopgaver, som ikke stemmer overens med dine kompetencer eller tiden, der er sat af til at løse dem. Derfor bør du først og fremmest gå til din nærmeste leder, så I sammen kan finde en løsning, så du kan være i arbejdet.

Nogle gange kan det også være en god løsning at gå til en professionel. Er korthuset ved at vælte, er et godt råd at række ud for at få redskaber til f.eks. arbejdsrelateret stress. Du kan f.eks. tilmelde dig et stresskursus hos Mindcamp, eller booke samtaler hos en psykolog eller coach med speciale i stress. Her har du mulighed for at få vendt dine udfordringer og få værktøjer at arbejde med til at håndtere de ting, der fylder i dit arbejdsliv.

Brug sikkerhedsudstyr

Hvis du har et arbejde, som f.eks. involverer tunge maskiner, grej eller højder, bør du også passe på, at der ikke sker dig noget. Der er typisk reglementer for, hvornår du bør anvende sikkerhedsudstyr som sikkerhedssko, hjelm og refleksveste, og dem bør du følge. Udover de reglementerede tidspunkter eller områder, hvor du skal bære det, bør du også følge din sunde fornuft og vurdere, hvornår du ser det nødvendigt. Det kan f.eks. være brug af arbejdshandsker, så du ikke slider på din hud, når du arbejder.