Lækkert lys til madlavningen

0
639
Mand der laver mad i sit køkken

Hader du, når du ikke ordentligt kan se hvad du laver, når du står midt i madlavningen? Det er irriterende, når belysningen ikke er dækkende, og måske det til aften er ved at være så skyet eller mørkt, at du faktisk har brug for at tænde lamper, når du står ved køkkenbordet. Det er vigtigt at have god belysning i et køkken. Det er et af de steder, hvor du har brug for det hver eneste dag, og det er ikke kun som et opholdsrum – det er lige så meget som et sted, du skal arbejde.

Det er sjældent, der er plads til at hænge de helt store loftslamper op i køkkenet, og de giver formentlig heller ikke det ønskede lys. Derfor kan I med fordel prøve at kigge på spots. Med indbygningsspots får du skarp belysning, der ikke fylder noget. Når ikke de er tændt, er det knapt noget, man lægger mærke til. Der er desuden tale om LED spots, der ikke bruger meget strøm, så du har fat i en energivenlig løsning.

Vær kreativ med løsningerne

Det er ikke kun i loftet, det er muligt at installere spots. Hvis I er ved at montere helt nyt køkken, har I formentlig forsøgt at implementere de forskellige belysningstyper bedst muligt. Tidligere var det meget almindeligt at montere lamper på undersiden af de hængende overskabe, og det fungerede rigtig godt. I har faktisk muligheden for at opnå noget af det samme, blot endnu mere diskret.

Har I overvejet, at det er muligt at installere indbygningsspots på undersiden af jeres skabe, eller endda inde i skabene? Hvis I har bordplade under overskabene, er det næsten umuligt at få et godt lys fra loftet, hvis ikke der også er spots under skabene, så det er noget af det, I virkelig kan arbejde med her. Det skulle gerne være med til at sørge for, at madlavningen går endnu lettere hver eneste dag – I kan også hente inspiration til løsningerne online.

Der er mange, der benytter sig af spots under skabene eller i loftet, men spots inde i skabene er ikke nødvendigvis noget, I har overvejet. Hvis I har skabe med glaslåger for, kan de hurtigt komme til at fremstå mørke, hvis ikke belysningen udefra er god. Derfor kan I næsten få det til at blive som i en udstilling, hvis I oplyser skabene indefra. Det gør også, I kan have jeres pæne skåle eller kopper stående, så man lægger mærke til dem.